Om filmen

Med sloganet ‘Tør – hvor andre tier’ har Ekstra Bladet været med til at sætte dagsordenen for den offentlige debat i Danmark. Gang på gang er avisen beskyldt for at gå langt over grænsen og I flere år har avisen haft et rekordstort antal klagesager imod sig i Pressenævnet.

Men med sine mere end 100 år på bagen er avisen en institution i det danske mediebillede som ’samfundets vagthund’ og den ’lille mands talerør’.

Men en epoke er måske snart forbi, for med de digitale medier har den trykte avis Ekstra Bladet udspillet rollen som altafgørende nyhedsmedie.

EKSTRA BLADET UDEN FOR CITAT skildrer arbejdet på avisens redaktion. På tæt hold får vi indblik i, hvordan avisens medarbejdere håndterer de mange daglige etiske dilemmaer, de står i. Vi følger slaget om avisens forsidehistorie og er med, når avisens journalister med kreativitet og stædighed tester moraliserende politikeres egen moral.

Hver dag er en kamp om nyheder men hver dag er også en kamp for overlevelse. Læserne svigter avisen og oplagstallet styrtdykker for den trykte udgave af Ekstra Bladet. En række vanskelige beslutninger skal træffes, hvis avisen skal overleve en ny epoke.

EKSTRA BLADET UDEN FOR CITAT er filmen om en tabloidavis i mediebilledet 2014, – en avis som tvinges til omstilling, til en ny tid og til nye læsere.

Visninger

Kom med til premieren 1. oktober, filmen bliver vist i hele landet i samarbejde med DOXBIO, du har mulighed for at købe din billet her eller i din lokale biograf.

Hele landet 1. Oktober

DOXBIO
DOXBIO er hele Danmarks biografklub for dokumentarfilm. Vi startede i 2010 og har siden haft mere end 200.000 publikummer inde og se dokumentarfilm i mere end 120 biografer landet over.

DOXBIO billetsalg

Presse

PR
Freddy Neumann
neumann@mail.dk

Pressebilleder

PRESSEMATERIALE

Anmeldelser

KONTAKT

Producer
Sigrid Dyekjær
sigrid@danishdocumentary.com

Undervisning

EKSTRA BLADET rykker ind i klasseværelset. Engang genkendte man formiddagsaviserne for sin tabloid-journalistik, men i dag bebrejder mediefolk alle dagblade for at benytte sig af én og samme journalistik; en forenklet måde at destillere komplicere spørgsmål ned til enkle og letforståelige sagsfremstillinger i læsernes øjenhøjde. I disse år er forskellen mellem dagbladene forsvundet og det samme gælder læserne.

I løbet af de sidste ti år har den danske medieverden taget afsked med flere dagblade og tanken om flere dagbladslukninger, synes næsten at blive uundgålig, – vil det få konsekvenser for Danmark? Hvilken rolle spiller medierne i et demokrati og kan man overhovedet forestille sig et samfund uden avisernes aktive rolle som undersøgere og formidlere?

Dette er blot nogen af de spørgsmål som naturligt rejses, når EKSTRA BLADET – UDEN FOR CITAT flytter fra biograflærredet ind i undervisningen.

Den første forside

Gidsler i Somalia

MOTIVATION

Ekstra Bladets spisesedler har altid domineret gadebilledet og været et vigtigt blikfang og det har altid undret mig, hvilke journalistiske processer der ligger bag de historier som får lov at ramme avisens forside.

Jeg er selv vokset op i et journalisthjem med fem daglige papiraviser bragt til døren hver eneste morgen. Min far var chefredaktør på bl.a. Socialistisk Dagblad og mit barndomshjem, familiens rækkehus, var sat ind som kaution for at redde avisen. Derfor voksede jeg op med bevidstheden om at avisen kom før alt andet og vores familie i værste fald skulle være parat til at flytte, hvis det værste skulle ske. Men vores hus var ikke nok til at redde den lille papiravis og jeg oplevede den smerte det medførte for min far at skulle lukke en avis. Både på det samfundsdemokratiske plan og personlige plan.

Jeg har altid ønsket mig at lave en film om journalistik og om en avisredaktion. Jeg ville lave en film der på godt og ondt giver et indblik i en ellers lukket verden og som er med til at nuancere danskernes opfattelse af det journalistiske arbejde og de journalistiske metoder.

I 2011, da bladkrisen for den trykte papiravis blev forværret med nye alarmerende oplagstal, besluttede jeg at tidspunktet var kommet.

Den samlede avisstand såvel nationalt som internationalt stod i en historisk stor krise, så kombination af den journalistiske proces og kampen for papiravisens overlevelse ville være det ideelle drama for en interessant film.

Jeg valgte at filmen skulle handle om Ekstra Bladet, fordi de på den ene side laver store journalistiske afsløringer og på den anden side ofte går langt over de gængse grænser for at formidle deres historier, og jeg tænkte at der i dette spændingsfelt lå en række interessante interne diskussioner og etiske dilemmaer. Efter en lang proces fik jeg tilladelse til at følge avisen uhindret med mit kamera. Og det skulle senere vise sig, at jeg kom til at have min daglige gang på Ekstra Bladet i en periode, som med rette kan kaldes et af de mest turbulente år i avisens historie og dermed var jeg vidne til store journalistiske historier, nedskæringer og en chefredaktion på jagt efter en ny forretningsmodel der skal sikre avisens fremtid.

Mit mål har været at lave en film der giver et unikt indblik i journalisters arbejde på et historisk vigtigt tidspunkt, hvor alle taler om nødvendigheden af omstilling til nye medier. Dermed giver det mig mulighed for at rejse spørgsmålet, hvad kommer det til at betyde for fremtidens demokrati og samfund, hvis læserne ikke længere vil betale for journalistisk?

 
– Mikala Krogh, august 2014